Levering
TrueNorth Packaging Solutions ApS leverer varer til hele Danmark (brofaste øer).
Normal leveringstid er 1–3 hverdage, medmindre andet er angivet.
Levering sker til kantsten/adgangsvej på hverdage i dagtimerne.
Gratis levering:
Ved køb over 2.499 kr. ekskl. moms. på TrueHoReCa.dk.
Ved ordrer under 2.499 kr. ekskl. moms tillægges et fast fragtgebyr på 125 kr. ekskl. moms.
TrueNorth Packaging Solutions ApS forbeholder sig retten til at ændre fragtbetingelser og leveringstider ved ekstraordinære forhold såsom ferieperioder, forsyningsproblemer eller force majeure.
Priser
Alle priser på TrueGrossist.dk er angivet i danske kroner ekskl. moms, men inkl. gældende afgifter.
TrueNorth Packaging Solutions ApS forbeholder sig retten til prisændringer og produktjusteringer uden forudgående varsel.
Betaling
Betaling sker via faktura betaling eller leverandørservice.
Beløbet reserveres ved ordreafgivelse og hæves først, når ordren er afsendt.
Ved forsinket betaling af eventuelle fakturaer forbeholder TrueNorth Packaging Solutions ApS sig retten til at opkræve rykkergebyrer og morarenter efter gældende lovgivning.
Reklamation
Eventuelle fejl, mangler eller transportskader skal meddeles TrueNorth Packaging Solutions ApS straks efter modtagelse.
Ved transportskader skal dette noteres på fragtbrevet og indberettes samme dag til både transportør og TrueNorth Packaging Solutions ApS.
Reklamation skal ske inden for rimelig tid og i henhold til købeloven.
Returnering
Returnering skal altid aftales på forhånd med TrueNorth Packaging Solutions ApS.
Varer skal returneres i original, ubeskadiget emballage og være forsvarligt emballeret under returtransporten.
Varer tages ikke retur:
Specialfremstillede produkter (fx emballage med tryk, specialmål eller specialproduktion)
Hygiejnefølsomme fødevareemballager med forsegling
Brugte, beskadigede eller mangelfuldt emballerede varer
Kreditering ved retur
0–30 dage: 100 % kreditering
31–90 dage: 75 % kreditering
Over 90 dage: Ingen kreditering
Returfragt modregnes, medmindre fejlen skyldes TrueNorth Packaging Solutions ApS.
Særlige produkter – custom print
TrueNorth Packaging Solutions ApS tilbyder specialfremstillet emballage og custom print som en særskilt B2B-service.
Disse produkter kan ikke bestilles direkte via webshoppen.
Kontakt os for rådgivning, sparring og tilbud.
Klage
Ved uoverensstemmelser anvendes dansk lovgivning.
Virksomhedsoplysninger
Denne webshop drives af:
TrueNorth Packaging Solutions ApS
CVR-nr.: 44342030
Adresse: Lautruphøj 5-7, 2750 Ballerup, Danmark
Handelsbetingelser for specialfremstillet emballage
Disse betingelser gælder for alle specialfremstillede emballageprodukter, herunder:
Produkter med custom print eller logo
Produkter i specialmål
Produkter, der indkøbes specifikt til en enkelt kunde og ikke indgår i vores faste sortiment, uanset om de er med eller uden tryk
Design- og materialerettigheder
Ved fremsendelse af grafik, designfiler eller andre materialer til TrueNorth Packaging Solutions ApS bekræfter kunden, at vedkommende besidder alle nødvendige rettigheder, og at materialet ikke krænker ophavsret, varemærker eller anden tredjepartsret.
TrueNorth Packaging Solutions ApS fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle krænkelser, der opstår som følge af det materiale, kunden selv leverer.
Tilbud, bestilling og korrektur
Alle tilbud på specialfremstillet emballage er uforpligtende, medmindre andet er angivet skriftligt.
TrueNorth Packaging Solutions ApS fremsender digital korrektur (eller teknisk specifikation), som kunden skal skriftligt godkende, før produktionen igangsættes.
Kunden er ansvarlig for korrekthed og indhold af det godkendte materiale.
Når korrekturen er godkendt, kan ændringer kun ske mod betaling af eventuelle meromkostninger eller efter ny aftale.
Produktion, specialindkøb og levering
Produktion – eller bestilling af specialfremstillede varer – påbegyndes først, når både korrektur (hvis relevant) og betaling er modtaget.
Leveringstider afhænger af produkttype, mængde og produktionssted og aftales individuelt. Estimater oplyses ved tilbud eller bestilling.
Risikoen for varen overgår til kunden ved afsendelse fra vores lager eller producentens lager.
Gratis levering
Levering af specialfremstillet emballage (med eller uden tryk) er gratis til adresser på brofaste øer i Danmark, medmindre andet er aftalt.
Fortrydelsesret og returnering
Specialfremstillede produkter er fremstillet eller indkøbt specifikt til kunden og er derfor ikke omfattet af fortrydelsesretten og tages ikke retur.
Dette gælder både varer med tryk, uden tryk og varer hjemtaget specifikt til kunden.
Standardvarer kan returneres iht. TrueNorth Packaging Solutions ApS generelle salgs- og handelsbetingelser.
Fejl, mangler og reklamation
Kunden er forpligtet til at kontrollere varerne straks efter modtagelse.
Reklamationer vedrørende fejl, beskadigelser eller afvigelser fra godkendt korrektur skal fremsættes skriftligt inden for 3 arbejdsdage.
Ved berettiget reklamation forbeholder TrueNorth Packaging Solutions ApS sig retten til at:
udbedre fejlen
levere erstatningsvarer
eller give forholdsmæssigt afslag efter aftale
TrueNorth Packaging Solutions ApS er ikke ansvarlig for fejl, der skyldes ukorrekte eller mangelfulde filer leveret af kunden.
Betaling
TrueNorth Packaging Solutions ApS forbeholder sig retten til at kræve helt eller delvis forudbetaling for specialfremstillede varer.
Betaling kan ske via faktura, bankoverførsel eller anden aftalt metode. Produktion eller specialindkøb påbegyndes først, når betaling er registreret.
Ved forsinket betaling kan der opkræves gebyrer og renter efter gældende lovgivning.
Ansvarsbegrænsning
TrueNorth Packaging Solutions ApS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder tabt avance, driftstab eller følgeskader.
Erstatningsansvaret er begrænset til fakturabeløbet for den pågældende ordre, medmindre andet følger af ufravigelige lovkrav.
Filer, kvalitet og tekniske krav
Kunden er ansvarlig for kvalitet og format af de fremsendte designfiler og materialer.
TrueNorth Packaging Solutions ApS kan ikke holdes ansvarlig for trykfejl eller kvalitetsafvigelser, der skyldes:
lav opløsning
forkerte farveprofiler
forkert format
mangelfuldt materiale
Medmindre der er indgået særskilt aftale om filkontrol eller optimering.
Alle kundedata og filer behandles fortroligt og videregives ikke uden samtykke.
Øvrige vilkår
Dansk lovgivning finder anvendelse ved alle køb af specialfremstillet emballage fra TrueNorth Packaging Solutions ApS.